Firmapræsentation

 

Efter at have arbejdet med ledelsessystemer inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø som konsulent siden 1989, følte jeg mig godt rustet til at etablere min egen konsulentvirksomhed i 2009.

 

Det er mig en glæde, at kunne tilbyde mine kunder, at de kan drage gavn af de mange erfaringer jeg har oparbejdet igennem min karriere. Min konsulentvirksomhed bygger på den kendsgerning, at mange organisationer har stor fordel af at anvende konsulent assistance, når der skal løses opgaver, som kræver de bedste spidskompetencer indenfor kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemer. Flere organisationer har ikke sådanne spidskompetencer i organisationen, og har tit også kun periodiske behov. Der er store fordele i at få ledelsessystemet designet og anvendt på den smarteste måde.

 

Jeg arbejder som proceskonsulent, altid i et tæt samarbejde med topledelsen og den øvrige organisation. Mit arbejde er kendetegnende ved, at jeg hurtigt kan sætte mig ind i organisationens processer, og skabe mig et detaljeret overblik over sammenhængene. Jeg behersker at arbejde på det strategiske plan, samtidig med at jeg også kan være meget detaljeorienteret. Jeg er altid meget engageret og indlever mig dybt i organisationen, og ser det som min fornemmeste opgave at skabe forbedringer.

 

Jeg har altid, efter kort tid i en organisation, identificeret en række forbedrings potentialer, som vil kunne skabe værdi for organisationen. Det kræver selvfølgelig en parathed for ændringer hos ledelsen og hos medarbejderne. Min grundlæggende tro er, at alle gerne vil yde det bedste. Så er det ofte et spørgsmål om utilstrækkelig kommunikation, der kan være en af årsagerne til modstand mod forandringer.