Intet trin forpligter jer til det næste. I kan stoppe efter kortlægningen med en plan i hånden, og så ligger den, til I har lyst.
Fire trin, og I vælger selv, hvor I hopper af
En time hos jer. I viser, hvordan I arbejder, og er der ikke noget at hente, får I det at vide her.
Jeg regner på, hvad processen koster jer i dag, og I får en plan og en pris. Planen er jeres, også hvis I går videre med en anden.
Ligger opgaven fast, giver jeg en fast pris. Er den løs i kanterne, kører vi på timer, og I ser forbruget undervejs.
Rettelser og småting, når hverdagen flytter sig. Vil I have, at nogen holder øje, laver vi en fast aftale med overvågning og hosting.
Her er indgangspriserne, samlet på ét sted
Det er, hvad den mindste version af hver ting koster at få sat i drift. Skal den røre flere systemer, eller er der gammel data, der skal ryddes op i først, ligger den højere. Det siger jeg, før vi går i gang.
Alle priser er ekskl. moms. Hvor i spændet jeres opgave lander, får I at vide efter kortlægningen. Kaffemødet koster ingenting.
En løsning skal tjene sig hjem det første år
Kan jeg ikke få det regnestykke til at hænge sammen, siger jeg det, inden I bestiller. Der er opgaver, jeg har frarådet, fordi de kørte fire gange om året. Det tager to timer i hånden, og de to timer er billigere end mig.
Et system bygget fra bunden er undtagelsen. Der regner jeg på længere sigt: gevinsten er sparet tid og færre fejl, og I ejer det bagefter. Har I en licens i dag, sparer I den også.
De tre spørgsmål, jeg helst tager før aftalen
Hvem hæfter, hvis den sender noget forkert
Agenten laver et udkast. Et menneske trykker send. Så længe det er sådan, ligger ansvaret der, hvor det altid har ligget, nemlig hos den, der trykker.
Vil I have den til at sende direkte, kan jeg bygge den sådan, og så skriver vi ned, hvad den må sende og til hvem. De fleste bliver ved udkastet, og det er der en grund til.
Hvor ligger jeres data
På jeres egne konti, i de systemer I allerede bruger. Jeg opretter ikke et sted ved siden af, hvor jeres kunder ligger og samler støv.
Jeg har adgang, mens jeg bygger, og kun til det, opgaven kræver. Er jeg databehandler for jer, laver vi en databehandleraftale, inden noget går i luften. Den skal I ikke bede om.
Hvad har I, hvis I opsiger driften
Løsningen. Hele den. Den kører videre dagen efter.
Hvad I ikke har, er overvågningen, opdateringerne og hostingen hos mig. Går noget i stå, er det jer, der skal opdage det. Vil I have det hele flyttet over på jeres eget, får I det.
Hvad hvis vi stopper undervejs?
Så betaler I for det, der er lavet, og I får det med. Der er ingen opsigelse og ingen bagkant.
Skal vi købe nye systemer?
Sjældent. Jeg starter i det, I har, og de fleste huse har mere at hente i at få det til at tale sammen end i at skifte det ud.
Hvor lang tid går der?
Kortlægningen tager typisk en uge eller to. Bygningen giver jeg en dato på i planen.
Hvem retter det, når du er væk?
Jeg afleverer det, så en anden udvikler kan tage over, og jeg viser en hos jer, hvor knapperne sidder. Først når det kører uden mig, er jeg færdig.
Er I for små?
Det afgør antallet af gentagelser, ikke antallet af ansatte. To mand med samme opgave 40 gange om ugen har mere at hente end 30 mand med den én gang om måneden.
Spørg om prisen, før I beslutter noget
Skriv tre linjer om, hvad der tager tid, hvor mange gange om måneden det sker, og hvem der sidder med det. Så siger jeg, hvad kortlægningen koster hos jer, og hvad jeg tror, der er at hente.
Svar inden for 24 timer på hverdage. Første snak er en time, og der kommer ingen regning.