Spring til indhold
Ydelser/01 · Systemintegrationer

I taster ét sted.Resten finder selv vej.

Rørene mellem jeres systemer. Skal en assistent hente eller skrive der, starter det her, for den kan ikke røre det, der ikke er koblet på.

Eksempel · engros med webshop

Én ordre, fire steder at taste den ind

Ordren lander i webshoppen klokken 8. Klokken 9 er den tastet ind i økonomisystemet, skrevet på lagerlisten og sat i kalenderen. Samme oplysninger, fire chancer for at ramme forkert.

Før
6 min.pr. ordre, 70 ordrer om ugen
28 timerom måneden på at flytte tal fra ét felt til et andet
4 kreditnotaerom måneden på grund af en tastefejl et af de fire steder
Efter
0 min.Ordren står de samme fire steder, uden at nogen har rørt tastaturet
7 ugerfør den havde tjent sig hjem
1 logat slå op i, den dag noget alligevel gik skævt

Eksemplet er sammensat og anonymiseret. Tallene er realistiske, men det er ikke en navngiven kundes regnskab. Se cases

Det får I

Et rør, der siger til, når det stopper

Jeg regner på den, før jeg bygger. En opgave hver måned kan være rigeligt, hvis den tager en halv dag hver gang, og fyrre om ugen kan være for lidt, hvis hver af dem tager to minutter.

Ét sted at taste. De andre systemer får det selv
Færre fejl, fordi ingen skriver det samme af to gange
En log, så I kan se hvad der skete, den dag noget gik skævt
Fejlbeskeder til den, der skal handle på dem. Ikke til mig
Sådan foregår det

Fire trin, to til fire uger

01
Vi tegner vejen, oplysningen skal tage

Hvilke felter, hvilken vej, og hvad der er det rigtige, når to systemer er uenige.

02
Jeg kobler på, og vi kører den på en kopi først

Jeres rigtige data bliver ikke rørt, før den gør det, den skal.

03
Den går i luften på én sagstype

Virker den der, tager vi den næste. Alt på én gang er den dyre måde.

04
Jeg holder øje bagefter

Systemerne omkring den bliver opdateret, og det ligger i månedsprisen.

Systemer jeg typisk kobler på

Har jeres system et API, kobler jeg på det. Har det ikke, finder vi ud af, om der er en anden vej ind.

e-conomicDineroBusiness CentralShopifyWooCommerceHubSpotPipedriveMinubaMicrosoft 365og jeres eget
Hvad det koster
Én integration, én sagstypefra 14.000
Drift og tilsynOvertager I den selv, koster den ingenting om måneden0 eller fra 425

Skal flere systemer med, eller er der gammel data, der skal ryddes op i først, ligger den højere. Det siger jeg, før vi går i gang.

Alle priser er ekskl. moms. Sådan afregner jeg

Hos en kunde · engroshandel, 1 ansat, hele Danmark

Samme ordre gennem tre systemer, hver gang

Han er alene i firmaet. Ordren landede i webshoppen, han tastede den ind i økonomisystemet, og derfra skulle den videre til lagerhotellet i et tredje system. Følgesedler lavede han i hånden. Status på om noget var pakket og afsendt hentede han ét sted og skrev ind et andet.

Jeg byggede leddet mellem økonomisystemet og lagerhotellet. Salgsordrer går videre hvert 30. sekund med en færdig følgeseddel lavet undervejs, indkøbsordrer hvert 40. sekund, og varekataloget holder sig synkront af sig selv. Den anden vej kommer status og modtagne antal retur, så lagerbeholdningen passer, uden at nogen taster den.

Ét stedtaster han ordren nu. Før var det tre
30 sek.går der, før en ny salgsordre er ovre i lagerhotellet med følgeseddel og alt
70 timerover fire uger, udvidelser undervejs regnet med
Det jeg lod ligge

Kundestamdata. De kunne godt være kommet med, men lagerhotellet har ikke brug for dem, og hver ekstra synkronisering er endnu et sted, der kan gå i stykker. Den slog jeg fra igen.

WooCommerce, Uniconta, lagerhotel, Azure og Supabase. Leddet mellem webshop og økonomisystem er en tredjeparts, ikke mit. Hele casen står under Cases

Hvad taster I ind flere steder?

Skriv det, så regner jeg på, om der er nok at hente.

Skriv om opgaveneller ring på 22 78 10 02Svar inden for 24 timer på hverdage. Første snak er en time, og der kommer ingen regning.Tilbage til alle ydelser
Ydelse 02
Agenter
Det, der kan ligge ovenpå rørene
Den lille af slagsen
Jeres egen assistent
Den, jeres folk selv åbner og bruger
Inden I spørger
Priser & proces
Hvordan jeg regner og afregner